Suitable for Business placerer sig i en kompleks diskurs af interessenter og temaer. Interessenterne spænder over erhvervslivet, forskningsmiljøer, politikere og interesseorganisationer. Temaerne spænder over forskningspolitik, innovation, universitetsledelse, vidensøkonomi, vækst, uddannelsespolitik etc. Feltet er så omfagnsrigt, at Suitable for Business blot er én brik i et mange-dimensionelt puslespil. Men Suitable for Business er en vigtig og alt for overset brik - Suitable for Business er arrangeret af studerende for studerende! Suitable for Business repræsenterer en stemme, der høres for sjældent og vil høres for sjældent. Denne blog er et direkte redskab - værsgo!
Bloggen vil bidrage med endnu flere perspektiver end konferencen i sig selv kan. Det være sig eksempler på anvendelse, analyser, los i røven, forslag, perspektiver, øjenåbnere samt teoretiseringer over feltets afgrænser. Mens konferencen går i dybden med enkelte temaer, introducerer bloggen det brede spænd af temaer feltet besidder. Bloggen leverer hverken komplette eller forkromede løsninger på human- og socialvidenskabernes anvendelse, men tjener til inspiration.
God læsning! Bedste hilsner, Olav H
Speaker & Event Committee Stud.mag. filosofi, Københavns Universitet