Erklæringen er ambitiøs, og initiativet er prisværdigt. Men burde ambitionen ikke være den modsatte? At se indad og udfordre os selv, vores fag og vores universiteter med spørgsmålet: Er vi suitable?
Svaret vil i så fald blive et beklageligt nej eller i bedste fald et tøvende måske. For meget tyder desværre på, at vi som udgangspunkt ikke er egnede. Eller rettere sagt, vi er det ikke grundet vores – i øvrigt excellente – studier. Gennem en humanistisk universitetsuddannelse har vi udviklet rigtig mange produktive kompetencer, men forståelse for ens rolle, bidrag og ansvar i organisationers økonomiske kredsløb er generelt en mangelvare. Forretningsforståelsen, altså kendskabet til organisationens forretningsmodel og forretningsprocesser, halter. Det bliver udslagsgivende for vores position i organisationen og plads i værdikæden.
Kommunikationsfaget kan bruges som et glimrende eksempel på disse symptomatiske udfordringer. Den norske forsker Peggy Simcic Brønn har gennem sine observationer bemærket: ”Despite its importance, communication is frequently relegated to a secondary function in many firms”. Groft generaliserende spiller human- og socialvidenskaberne altså andenviolin i erhvervslivet. Lignende iagttagelser har Nete Nørgaard Kristensen fra Københavns Universitet gjort. Hun har observeret, at der ofte er langt mellem kommunikatørers selvsikre selvforståelse og kommunikationsteoriernes forskrifter til virkelighedens verden og hverdagens reelle arbejdsopgaver. Således er kommunikationsafdelingen sjældent en strategisk forretningsenhed men derimod en servicerende stabsfunktion uden endegyldig beslutningskompetence. Den strategiske indflydelse er således stærkt begrænset, og kommunikationsafdelingen agerer primært som en funktionel og teknisk disciplin, der skal løse akutte problemer og kommunikere nyheder.
Den begrænsede indflydelse er et direkte resultat af manglende forretningsforståelse og manglende evne til at begå sig i et spændingsfelt af magt, mening, betydning og legitimitet. Et spændingsfelt hvori der hele tiden stilles spørgsmålstegn ved, hvordan og hvornår noget bliver anerkendt, godkendt, gyldigt og gennemført, og hvad de gældende succeskriterier for at skabe værdi i organisationen er. Hvis man ikke taler det rigtige sprog, mister man indflydelse. Matthew Arnold, redaktør for Medical Marketing & Media, har tydeliggjort det: “Everybody wants a seat at the table, but if you don’t speak the language you won’t get it, and the lingua franca of the c-suite is numbers”. Headhunter Henrik Greisen, partner i Human Capital Group, har i en tidligere artikel også konstateret: ”Jeg oplever, at mange gode kommunikationschefer har svært ved at dokumentere deres konkrete resultater af deres arbejde. Det lyder helt banalt, men hvis man skal gøre karriere, så handler det om at kunne skabe sig konkrete målsætninger, som man kan dokumentere, at man har opnået gennem sin indsats. Her har økonomichefen og salgschefen det meget nemmere og kan tale om, at nu er vi foran budgettet, eller salget for maj ligger i indeks 113.”
At human- og socialvidenskaberne på denne måde er sat på sidelinjen er et problem. Ikke bare på et personligt plan men også på et fagligt og samfundsmæssigt plan. Som samfund investeres der vel ikke milliarder i at uddanne højtuddannede akademikere, hvis ikke vi efterfølgende kan tage aktiv del i værdiproduktionen i bredeste forstand?
Derfor bliver human- og socialvidenskaberne nødt til at tage udfordringen op, kigge indad og stille sig selv spørgsmål: Er vi suitable? I den sammenhæng er Suitable for Business et virkelig vigtigt og forbilledligt initiativ. Opgaven bliver herefter at øge forretningsforståelsen og fremadrette repositionere sig som fag og som individ. Vi skal tættere på forretningen.
Her er 5 bud på quick fixes, der over tid kan rykke os tættere på forretningen:
§ Gør dit arbejde målbart og mål effekten.
§ Sæt dig ind i organisationens forretningsmodel og økonomiske kredsløb.
§ Tal ledelsens sprog: Tal. Som humanist vil man traditionelt mene, at den, der har ordet, har magten. Men måske skal vi revurdere det: Den, der har tallet, har magten.
§ Knyt dine kompetencer til organisationens forretningsmål.
§ Udvikl og udfordr din humanistiske faglighed med samfundsvidenskabelige og økonomiske kompetencer.
Troels Bjørn Thorn Konsulent og projektleder, Corporate Communication, Røde Kors. Cand.comm. fra Roskilde Universitet og Columbia University
Læs mere:
§ Blauert, E.B. & Thorn, T.B. (2009): ’Fra sprøjtelakør til forretningsstrategisk kommunikatør’. Speciale, Roskilde Universitet. Link til specialet: http://www.kommunikationsforum.dk/artikler/kom-taet-paa-ledelsen-nu
§ Blauert, E.B. & Thorn, T.B. (2010): ’Tendens: Fremtidens kommunikatør er forretningsstrateg’. http://issuu.com/kommunikationsforeningen/docs/kommunikat_ren_3_2010_ - side 24-25.
§ Kristensen, N.N. (2008): ’Selvforståelsen på kollision med virkeligheden’. Magasin K (nummer 3, juni 2008).
§ Langer, R.(2005): ‘Hvad er kommunikationsvidenskab? Status og fremtid for et udisciplineret diskursfællesskab’. Roskilde: Dansk tidsskrift for kommunikation.
§ Petersen, H. (2002): ’Strategisk kommunikation - kvalitetsstyring og måling’. Frederiksberg: Samfundslitteratur.
